Hovedsektion
Velkommen til CELF Onboarding EUD / EUX. Som du ved, må vi ikke modtage dig på skolen på grund af Corona situationen og de restriktioner, der er fulgt med. For at give dig den bedste start på din uddannelse, har vi derfor lavet denne Onboarding til dig.
Her finder du information om skolen, den uddannelse du skal igang med, introduktion til forskellige systemer, herunder skolens læringsplatform, som du skal anvende gennem hele din uddannelse samt Zoom som er den videoplatform, vi anvender til at undervise dig på, så længe vi ikke kan mødes fysisk.
For at se dine undervisningsforløb på CIP skal du klikke her. Så kommer du til vores startside, hvor du klikker på Unilogin. Når du er logget på finder du undervisningsforløbene i venstre side under Mine rum.
Har du glemt din UNI-kode, så klik her for at få anvisning til, hvordan du kan få en ny kode. Har du glemt dit UNI-brugernavn så kontakt skolen.
Ordensregler
Ordens- og fraværsregler
Skolen benyttes hver dag af et stort antal elever, studerende, kursister og ansatte. Det er derfor vigtigt, at vi alle overholder nogle få praktiske regler, for at alle kan føle sig godt tilpas på skolen og få glæde af undervisningen og miljøet.
På CELF har vi til opgave at uddanne fremtidens arbejdskraft og samtidig gøre eleverne til aktive samfundsborgere. Derfor har vi i vores pædagogiske værdigrundlag besluttet 3 indsatsområder, som er grundlaget for vores daglige samvær på skolen:
- Vi vil gennem systematisk planlægning skabe trygge rammer for din læring, og med afsæt i dine forudsætninger, sikre at du får de udfordringer og den hjælp, som gør, at du kommer igennem uddannelsen på normeret tid.
- Du vil opleve tydelig og anerkendende klasseledelse med det formål at øge din motivation og din læring.
- Vi vil arbejde for at skabe tillidsfulde relationer mellem dig og dine klassekammerater og til dine lærere, og vi vil løbende følge op på din faglige udvikling og på vores egen praksis.
Mødepligt og fravær
Regler om mødepligt og tilstedeværelse
Der er mødepligt på CELF, hvilket betyder at du skal deltage i undervisningen, som er aftalt i din personlige uddannelsesplan og som fremgår af dit skema.
Fravær registreres løbende time for time, og du har selv pligt til at kontrollere, at indtastningen er korrekt. Dette gøres i skolens fraværssystem UMS. Der differentieres mellem, for sent, lovligt fravær og ulovligt fravær.
Sygemelding og lovligt fravær
Ved sygdom skal du sygemelde dig til skolen. Dette kan foregå via UMS, dog er der enkelte afdelinger der kræver at du kontakter skolen pr. telefon, så undersøg hvilke regler der gælder for din afdeling. I forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning, har du pligt til både at informere virksomheden og CELF. For at fraværet kan registreres som lovligt, skal du have meddelt skolen dit fravær via UMS eller ved aftale med din kontaktlærer.
Opfølgning på fravær
Din kontaktlærer vil gennemgå dit fremmøde hver uge. Har du væsentlige forsømmelser vil kontaktlæreren sørge for at du får anvisninger på hvordan du kan indhente det forsømte. Følger du ikke disse anvisninger, opstilles der en handleplan, som du er forpligtet til at følge, hvis du vil fortsætte din uddannelse.
Handleplanen fungerer som en hjælp og en advarsel. Fortsætter dit fravær og følger du ikke den opstillede handleplan, vil du blive udmeldt.Orientering om fravær Er du under 18 år vil dine forældre eller værge blive informeret, hvis dit fravær truer din gennemførsel.
I gentagelses tilfælde hvor du anses for frafaldstruet, vil UU og så blive informeret. Er du i et praktikforhold, vil din praktikvirksomhed blive underrettet om dit fravær, senest ved afslutningen af skoleopholdet, såfremt der foreligger et skriftligt samtykke hertil.
Ekskursioner, projekter og virksomhedsforlagt undervisning
Deltager du ekskursioner, projekter eller virksomhedsforlagt undervisning uden for skolen, vil dit fremmøde og fravær, løbende blive registret.
Hjemmearbejde og opgaveaflevering
Til visse fag knytter der sig hjemmearbejde med tilhørende opgaveaflevering. Du har pligt til at aflevere de stillede opgaver, som udgør en væsentlig del af bedømmelsesgrundlaget. Aflever du ikke de stillede opgaver, kan du nægtes indstilling til eksamen.
Langvarig sygdom
Hvis du bliver syg i længere tid, skal du: Senest efter 14 dage kontakte skolen for at få lavet en mulighedserklæring og kontakte din læge, som skal bekræfte dit sygdomsforløb. Mulighedserklæringen skal afleveres til administration. Fremgår det af erklæringen, at du inden for de følgende 14 dage vil kunne genoptage din uddannelse, forbereder vi sammen din tilbagevenden til uddannelsen. Vurderes det usandsynligt, at du kan vende tilbage inden for denne frist, vil skolen vurdere perspektivet i at du inden for rimelig tid kan gennemføre uddannelsen, efter følgende to muligheder:
• Der er et uddannelsesperspektiv, hvorfor du sygemeldes indtil bestemt dato, og fastholder SU
• Der er ikke et uddannelsesperspektiv, hvorfor du udmeldes din uddannelse
Vores lokaler og inventar
Pas godt på skolen, inventaret og omgivelserne. Meddel straks til en af de ansatte, hvis der er noget, der ikke fungerer. Bemærk at kaffemaskiner ikke må tilsluttes i lokalerne på grund af brandfare.
Alkohol og rusmidler
Indtagelse af alkohol og rusmidler er uforenelige med undervisningen, og derfor er det forbudt at indtage eller sælge alkohol eller rusmidler på skolen. Du må heller ikke opholde dig på skolen i påvirket tilstand. Vi henviser til skolens misbrugspolitik, som indeholder en samlet beskrivelse af konsekvenser og sanktioner.
Røgfri skole
Det er forbudt at ryge på skolens område, både inden- og udendørs. Forbuddet gælder også E-cigaretter. På alle adresser er der angivet, hvor rygning lovligt kan foregå.
Mobning, trusler og vold
Du skal være tryg, mens du opholder dig på CELF. Derfor accepterer vi ikke mobning, trusler eller voldelig adfærd. Oplever du eller udsættes du for ovenstående, skal du meddele det til din kontaktlærer, som vil tage de nødvendige skridt jævnfør skolens procedurer og regler.
Film og fotooptagelser på skolens grund
Da skolens område er privat, er det ikke tilladt at fotografere eller lave lyd og videooptagelser uden modpartens samtykke.
Forsikringsregler
Vær opmærksom på, at du er erstatningspligtig for hærværk og skader, som du forvolder på skolens eller andres ejendom. Hærværk og tyveri vil blive meldt til politiet. Derfor skal du sikre dig, at du er dækket ind af egen eller forældres forsikring. Skolens forsikring dækker ikke tyveri og hærværk på dine ejendele.
Overtrædelse af ordensregler
Overtrædelse af skolens regler kan medføre forskellige sanktioner, så som skærpede vilkår, tidsbestemt hjemsendelse eller bortvisning.
Se den fulde ordlyd af ordensreglerne her.
Misbrugspolitik for CELF
Formål:
Formålet er at sikre, at gældende lovgivning på området overholdes, og at misbrug af enhver art påtales og sanktioneres, således at elever og kursister hjælpes ud af deres misbrug og gennemfører deres uddannelse.
Det påhviler derfor alle ansatte, elever og kursister på skolen, aktivt at handle, hvis de får kendskab til, at personer overtræder denne politik.