Med en af de nyeste erhvervsuddannelser bliver du klædt på til at varetage en bred vifte af opgaver. Ejendomsservicetekniker har elementer fra uddannelserne til VVS-energispecialist, elektriker og anlægsgartneruddannelsen og den praktiske læring består i blive dygtig til at håndtere varme, ventilation og indeklima, pleje udearealer, håndtere affald, stå for indkøb og byggesagsbehandling, blot for at nævne nogle opgaver. På CELF bliver eleverne dygtiggjort teoretisk inden for social forståelse, IT, kommunikation og engelsk – samt førstehjælp og brandbekæmpelse.