Hovedsektion
Velkommen til CELF Onboarding EUD / EUX. Som du ved, må vi ikke modtage dig på skolen på grund af Corona situationen og de restriktioner, der er fulgt med. For at give dig den bedste start på din uddannelse, har vi derfor lavet denne Onboarding til dig.
Her finder du information om skolen, den uddannelse du skal igang med, introduktion til forskellige systemer, herunder skolens læringsplatform, som du skal anvende gennem hele din uddannelse samt Zoom som er den videoplatform, vi anvender til at undervise dig på, så længe vi ikke kan mødes fysisk.
For at se dine undervisningsforløb på CIP skal du klikke her. Så kommer du til vores startside, hvor du klikker på Unilogin. Når du er logget på finder du undervisningsforløbene i venstre side under Mine rum.
Har du glemt din UNI-kode, så klik her for at få anvisning til, hvordan du kan få en ny kode. Har du glemt dit UNI-brugernavn så kontakt skolen.
Elektriker
Faglærerne fortæller om elektriker GF2
Information om uddannelsen til Elektriker
Elektronik og teknologi er alle vegne og dominerende for et moderne liv. Som elektriker holder du Danmark i gang i kraft af viden, hele samfundet har brug for – på arbejde, i fritiden og for fremtiden. Du bruger dine sikre hænder omhyggeligt og tænker logisk-systematisk for at finde fejl i elektroniske systemer. For at blive dygtig søger du til CELF, som så mange andre elektrikerlærlinge fra hele Sjælland har gjort i de sidste ti år, simpelthen fordi du deler vores synspunkt: At der er en bedre måde at gøre tingene på – og du kan finde den.
Med det i baghovedet er det blot et spørgsmål om temperament, hvad karrieren skal byde på. Et liv som selvstændig eller offentligt ansat? Rejsende i elektricitetens tjeneste eller med overbygning som maskiningeniør?
Vejen er din – den bliver nemmere, hvis du:
- er god til it og matematik
- har et normalt farvesyn
- kan forstå og udarbejde dokumentation
- kan lære at forstå love og regler
- gør dig godt alene, såvel som i en gruppe