Robotterne er kommet og på fabrikkerne er det de højteknologiske produktionsanlæg, der styrer samlebåndene. Så hvis drømmen er en ansættelse på en stor virksomhed, såsom Nakskov Mill Foods eller Haldor Topsøe er uddannelsen til industrioperatør en værdifuld vej.
Industrioperatører arbejder med kvalitetsstyring og effektivisering. På uddannelsen får du viden og redskaber i forhold til planlægning, samarbejde, teamwork og viden om, hvordan man sikrer en bedre udnyttelse af produktion og processer. På CELF er uddannelsen kendetegnet ved i særlig grad at arbejde praktisk med det, der læres på uddannelsen. Der er stort fokus på samarbejde i teams og tæt samarbejde med erhvervslivet via virksomhedsbesøg.