• CELFs regler om tobak

    Røg- og tobaksfri skole- og arbejdstid

    På CELF gør vi meget for trivslen. Som elev og kursist vil du opleve undervisere og andre personaler, der gør deres yderste for at skabe en god hverdag for dig.

    Det betyder, vi i dagligdagen har fokus på såvel det sociale som på undervisningen. Vi har alle et medansvar for, at skolen er et dejligt sted at være.

    Inspireret af regeringens handlingsplan om røg- og tobaksfri skoler, har vi på CELF opsat følgende regler og retningslinjer gældende fra 1. august 2021 for alle elever, kursister, gæster og ansatte.

    • Der er ingen der må ryge, dampe (e-cigaretter), bruge snus, skrå eller lignende i skole- og arbejdstiden.

      1. Skole- og arbejdstiden starter, når du ankommer om morgenen og slutter, når du kører hjem. Som hovedregel vil det sige fra kl. 7.30 til kl. 15.30. Pauser er også en del af skoletiden, uanset om du opholder dig på skolen eller uden for skolens matrikel.
      2. Det gælder også ekskursioner, forberedelse, aftenmøder og –kurser.
      3. Der er givet dispensation til rygning ved fester (udendørs afmærket område)

     

    • Rygning under hjemmearbejde/hjemmeundervisning er ikke omfattet af røgfri skole- og arbejdstid.